Udover at kombinere de traditionelle behandlingsydelser med det lægefaglige og det psykiatriske har ths også et særligt fokus på at arbejde med kroppen. Aktuelt bruger ths følgende metoder:

 

• Krop & afspændingsterapi

• Mindfulness

• Akupunktur

• Sport og fysisk træning

 

Krop og afspændingsterapi

Borgerne modtager kontinuerligt krop og afspændingsterapi. Krop og afspændingsterapien har fokus på at finjustere og styrke kroppen. Gennem krop og afspændingsterapien bliver kroppen stærkere og energien i kroppen øges. Krop- og afspændingsterapi afhjælper og forebygger blandt andet stress, psykiske spændinger, ryg og nakkesmerter etc. 

 

Krop og afspændingsterapi i kombination med terapi/psykoterapi har vist sig at være effektivt og skaber synergi for borgerne i forhold til samtaleterapien. Gennem krop og afspændingsterapien frigøres de spændinger, som hæmmer og som kan være svære at fjerne i den traditionelle terapi. 

 

Mindfulness

Borgerne tilbydes kontinuerligt Mindfulness. ths dagbehandling bruger Mindfulness som en metode og teknik til, at give borgerne en højere livskvalitet. Det kan f.eks. ske ved at borgerne får øget indre ro, reducerer stress, øger koncentrationen og effektiviteten i hverdagen, får større selvindsigt, samt skaber øget bevidsthed om egne tankestrømme. 

 

Akupunktur

Akupunkturen foregår primært hos Nigel Chang som har flere års erfaringer med at bruge akupunktur som en del af en behandlingsproces. Nigel Chang har udgivet flere bøger om emnet og er anerkendt både nationalt og internationalt. Akupunkturen har givet bemærkelsesværdige og gode resultater hos borgerne. I forlængelse af akupunkturen rådgives om hvilke typer af kost, som enten bør undgås, eller som der er brug for.

 

Sport & Fysisk træning

Sport og fysisk udfoldelser er en vigtigt del af behandlingsprocessen. Fokus på det fysiske i kombination med det terapeutiske, skaber synergi i behandlingsprocessen. Derfor tilbydes alle klienter et træningskort. Ligeså har ths dagbehandling kendskab til forskellige foreninger, hvor der mulighed for at afprøve forskellige sportsaktiviteter.